GitteHansen

Eksekvering af personlig strategi

Det er ikke fordi det regner, at der bliver vådt i din stue.  Det er fordi der er hul i taget

Forskellen på at udtænke en strategi og at eksekvere en strategi

Din evne til at eksekvere på det personlige plan er uløseligt forbundet med din evne til at eksekvere på virksomhedsniveau.

Hvis du ved hvordan du reagerer på modstand og hvordan du agerer under pres, vil du være langt bedre til at forberede dig på eksekveringen af din strategi. Jo bedre du er forberedt, jo bedre muligheder har du for at gennemføre.

Jeg taler ikke om vilje, stædighed, optimisme eller robusthed. Jeg taler om indsigt i dine reaktioner, dine fortolkninger, dine historier, dine beslutninger og din adfærd.

Vi er, som mennesker, en blanding af omtanke og følelser, fortid og nutid, arv og miljø. Det er et faktum. 

Vi er altid hele os, men vi kan aktivt vælge op- og nedprioritering af vores forskellige sider.  Det bidrager til at vi holder balancen og øger vores muligheder for at komme i mål med det vi sætter os for  

Det er her vi skal øve os. Det er her vi har meget at lære. Det er her vi kan blive bedre til at eksekvere på alle planer.

Problemerne står i kø. 

Stress, angst, ensomhed, utålmodighed og afmagt, altsammen ingredienser i en hverdag der kun vanskeligt hænger sammen for de fleste.

Jeg behøver ikke gentage hvad vi allerede ved… vi kan ikke undgå at læse om det, høre om det og tale om det. 

Alle er klar over, at vi er på spanden og mange kommer med deres bud på en løsning. Stresspolitik, opmærksomhedspauser, refleksion, fordybelse og hundredevis af ledelsesmetoder. Altsammen rigtig gode ting som vi kan have gavn af, men som ikke er i nærheden af, at løse problemet. 

Når vi ikke ved hvad der skal til, jagter vi løsninger på symptomerne….vi forsøger at dulme smerten. 

Resultatet bliver en fragmenteret og famlende strategi der ikke er rettet mod problemet, men kun slører symptomerne.

Spørgsmålet er hvordan erobrer vi magten tilbage, hvordan vender vi den udvikling der slider os op, med stress, depressioner, brok og afmagt.

Vi skal erobre magten tilbage…. men fra hvem? …. fra DEM?  Men hvem er DEM?

Hvis der er et DEM er vi så OS? Og hvis vi er OS ……. Mener de andre så, at vi er DEM?

Sandheden er, at vi allesammen både er OS og DEM og magten har vi frivilligt givet slip på, helt uden at bemærke det.

Men det er heller ikke vigtigt. 

Det vigtige er, at vi tager en beslutning…..VI vil gøre noget andet. VI vil finde en ny vej. 

Når vi skal finde en ny vej, er vi tvunget til at generere ny viden og ikke genbruge det vi ved nu. Fordi den viden har ført os hen, hvor vi er nu.

Den viden vi har OM problemerne, kan vi ikke bruge til, at arbejde os ud af problemerne, og det er på ingen måde nok at vide, hvad vi ikke skal gøre.

Vores nuværende fremgangsmåde.

  1. Vi undersøger, forsker, observerer og analyserer når vi skal beskrive et problem.
  2. Vi udtænker en strategi. Hvem – Hvad – Hvor – Hvornår i forhold til de enkelte handlinger. Vi laver risikovurderinger, markedsanalyser, konkurrenceanalyser, trin for trin -manualer og udarbejder den mest hensigtmæssige kommunikations metode.

KICK-OFF!

Hvis det går godt….. Jubel!!

Hvis det går skidt….. Alvorsord, placering af ansvar og tilbage til strategikurset!

Problemet ved denne metode er, at vi bruger den samme viden igen, for at afhjælpe et problem, der er opstået på baggrund, af den viden vi har anvendt.

Et endnu større problem er……..vi tror løsningen ligger i at ændre på strategien.

Det svarer til, at bruge den samme rute som sidst vi kørte forkert…. bare i en anden bil.

På et tidspunkt vil vi måske smide kortet ud, fordi vi tror ruten er forkert, men det er ikke løsningen. 

Udgangspunktet er stadig det samme -og målet er stadig det samme -og ruten er måske rigtig.

Vi var bare ikke forberedte… Måske noget af vejen…. men ikke godt nok. 

Vores manglende evne til at eksekvere vores egne strategier, har givet anledning til søgen efter nye opdagelser, nye metoder, og nye begreber

De nye opdagelser kan være undersøgelser, der beviser vigtigheden af, at vi sover godt om natten, at vi tilbringer tid i naturen og vi har flere virkelige end virtuelle relationer. 

Alt sammen rigtig gode ting, som vi alle bliver meget optaget af, hvorefter der er bred enighed om, at det bestemt er gavnligt.

Det er noget der er godt for os, som gavner os som mennesker, både vores krop og vores psyke. 

Men det er ikke nyt, og det løser på ingen måde vores problem….Vores problem med at eksekvere på det personlige plan.

Alligevel fører mange af disse opdagelser til nye metoder der spreder sig i både vores arbejdsliv og vores privatliv.

Der er et rigt udvalg både indenfor ledelse, markedsføring, sundhed, børn, kost, parforhold og sociale fællesskaber. 

Det er både dyrt og tidskrævende, at prøve disse tilbud af og det fører, i bedste fald, til en midlertidig lettelse… ..men vi bevæger os i cirkler

Vores søgen medfører nye begreber. 

De fødes og vokser op uden vi rigtig bemærker det. Pludselig er det bare noget vi siger. 

Gerne med den mest naturlige lethed og ofte uden at overveje, om der egentlig var brug for en ny version, af et ellers udmærket eksisterende begreb.

Fremadrettet…. Mange vil nu gøre noget andet fremadrettet…. men hvad betyder det? 

Ingen kan vel gøre noget bagudrettet og hvorfor siger vi ikke bare fremover eller fra nu?

Hvis vi har gjort noget der ikke virkede og nu vil gøre noget andet, kræver det mere at sige fremover, fordi det gælder nu. 

Fremadrettet høres tit i forbindelse med personer der ikke helt vil sætte en tidsfrist på.

Hvornår vil du gøre det? Nu, eller om en uge? 

Hmm tja øh , jeg kan sige så meget, at jeg kommer til at gøre noget andet… fremadrettet.

Autentiske…Vi skal være autentiske… det er også et kæmpe hit. Mange efterspørger autencitet og vi roser hinanden når vi ser videoer eller interviews med indhold af personlig karakter. Rådene fra markedsførings folket er, at autencitet er vejen til kunderne…. De skal kende dig så de får tillid til dig.

Men hvad betyder autentisk? 

Det kommer fra det græske auto = selv. Noget som er forekommet i virkeligheden eller forekommer i sin originale, naturlige eller ubearbejdede form. Men er det det vi vil fortælle, at vi er i en ubearbejdet form? Og hvad betyder det i forhold til et menneske?

Synonymet for autentisk er – ægte. 

Det er nok her vi skal finde årsagen til fødslen af dette begreb. Vi vil have ægte mennesker og ikke virtuelle, photoshoppede eller falske mennesker. 

Men hvorfor bruge nye ord, når vi har ord som, ærlig, troværdig, oprigtig og ordentlig? 

Måske fordi det forpligter mere at bruge disse ord. Her fanger bordet. Det gør det ikke på samme måde, når vi siger autentisk. Det kan tolkes på alle de måder, der måtte være behov for, så er det op til den enkelte, at leverer sin egen fortolkning

Vi kan gøre det bedre!

Vi skal blive bedre til, at kende vores egen adfærd, hvilken virkning vi har på relationer, grupper og processer. Vi skal kende vores svagheder, ikke fjerne dem. Vi skal kende vores styrker og bruge dem til, at styrke andre, berige gruppen og fremme processen. Når vi ved hvad vi kan tilbyde og hvad vi ikke kan, er det muligt at tage ansvar.

Vi skal have ny viden. En kombination af grundlæggende viden om vores hjerne og menneskelig adfærd. Det er afgørende for hvordan vi kan tolke og forberede os, når vi skal eksekvere vores strategier.

Jeg er optaget af mange forskellige bud på ny viden, men har en forkærlighed for Peter og Peter.

Peter Lund Madsen taler blandt meget andet, om vores hjernes evne til at skabe, en faktuel, en emotionel, og en social virkelighedsopfattelse. 

  • Den faktuelle dannes på baggrund af vores sanseapparat og giver os en oplevelse af virkeligheden. 
  • Den følelsesmæssige skal hjælpe os med, at tillægge denne virkelighed en form for værdi.
  • Den sociale, er vores evne til at opfange og bearbejde alle de beskeder vi udsender og modtager.

Peter Bastian taler blandt meget andet om Senmodernitetens hellige treenighed.

  • Patologisk narcissisme
  • Offerbevidsthed
  • Fraværet af hieraki og vertikalitet

En sammenblanding af uovertruffen selvoptagethed, fravalg af ansvar og sideordning fremfor prioritering.

Hertil kommer differentiering og integrering, som på den ene side er evnen til at dykke ned i detaljen og på den anden side evnen til, at sammensætte det til en brugbar helhed, der giver mening.

Det er ikke bare disse to herres bud, der giver et indtryk af, hvorfor det er så hulens svært, at eksekvere en strategi på det personlige plan. 

Der er mange ting, vi skal tage højde for og mange menneskers forskellige adfærd der skal tilpasses. 

Hvis vi virkelig vil noget andet, skal vi kende indholdet i vores egen person. 

Vi skal starte processen fra os selv, vi skal lave en indholdsfortegnelse. 

Ikke de smarte præfabrikerede profiler, ikke de dybe citater, men helt grundlæggende. 

Hvad indholder jeg……både når det går godt og når det går dårligt.

Det er ikke let. Det er en kamp mellem drifter og omtanke, udvikling og omsorg, objektet og subjektet.

Det er, at tage ansvar på et grundlæggende plan, udvikle evner til at eksekvere dine personlige strategier og bygge en ny vej, grundlagt på ny viden.

Jeg taler ikke om DEM.

Jeg taler om OS, dig og mig.

Forandringer er ikke bare forandringer!

Derfor kan det hjælpe, at dele dem op i disse 3 grupper.

♦Dem vi ønsker      ♦Dem vi har brug for    ♦ Dem vi er nødt til

Når vi ønsker – eller har lyst til forandring.

Når vi ønsker noget, er det ofte baseret på lyst.  Lyst til udvikling – at der skal ske noget andet og  lyst til at udfordre os selv. Det er oftes noget vi selv sætter igang og det har derfor er positivt afsæt.

Her taler vi om -at ville det, om at have planer, om læring og udvikling. Her er der opbakning og opmuntring fra vores omgivelser. Vores drive kommer mest fra os selv. Vi næres af vores nysgerrighed, samt forventningerne om en eller flere gevinster, i form af nye niveauer, platforme, relationer og fællesskaber.

Når vi har brug for forandring.

Når vi har brug for forandring er det ofte i forhold til, at komme tilbage til en mere ønskværdig tilstand, for os selv eller vores relationer.

Det kan derfor, være med en blandning af lyst og modstand. Vi er måske kommet for langt væk fra vores egne værdier og principper. Vi kan ikke helt sætte fingeren på hvad det er, men det er tydeligt, at de fælleskaber vi færdes i, lider på grund af vores adfærd.

Når vi er tvunget til forandring.

Vi rammes næsten alle af vilkår der kræver, at vi gennemgår en forandring, som vi på ingen måde har lyst til.

Denne proces er fuld af sorg og modstand. Vi tvinges afsted og har ikke mulighed for at blive i det, der for os er en langt mere attraktiv og ønskværdig tilstand.

Disse 3 grupper indeholder alle meget forskellige motivationsfaktorer og det er derfor vigtigt, at man giver sig tid til analysen før der besluttes hvilken hjælp der skal iværksættes.

Jeg ved gennem erfaringer med praksisprojekter, at vejen gennem forandringer kan lettes, hvis vi bliver bedre til at forstå vores hjerner og vores adfærd. Hvis vi har den viden vi har brug for, i den form vi bedst forstår, er det muligt at komme styrket ud af en forandringsproces.

En forandring på det grundlæggende plan vil give forandring på alle plan. Derfor kan vi komme styrket ud af en forandringsproces og være klar til den næste før den dukker op.

Fra dygtig iværksætter til halvdårlig leder.

Den dygtige iværksætter knokler og opnår succes med sin virksomhed.

Det kræver flere medarbejdere, han udvider og bliver nu leder. Problemet er, at mange bliver ledere uden rigtig, at have lysten eller talentet.

Hvis bare jeg kunne tjene noget mere…

Hvis bare jeg havde de helt rigtige medarbejdere…

Hvis bare jeg havde lidt mere tid…

Spørgsmål, der alle har samme fællesnævner…. Hvis bare….

Når vi bruger “hvis bare” giver vi ansvaret fra os og lader vilkår og tilfældigheder råde. Herefter er der fri bane for alle der vil sælge dig et nyt koncept, nye ledelsesværktøjer eller 5 hurtige trin til, at blive en stærk leder.

Det tager den tid du ikke har, -og de penge der ikke blev tjent.

Dine medarbejdere mangler stadig en dygtig leder og arbejdsmiljøet er i fare for at blive giftigt.

Et af de største og dyreste problemer vi har er arbejdsrelateret stress.

430.000 danskere, svarende til 10-12%, oplever symptomer på alvorlig stress hver dag.

Hvad koster det?

  • Sygefravær grundet arbejdsbetinget stress koster det danske samfund 27 mia. kr. årligt.
  • Det koster op mod 1 mio. kr. at have en langtidssygemeldt medarbejder
  • Det koster op mod 4 mio. kr. at have en langtidssygemeldt leder i 50.000 kr. klassen
  • Ca. 1/3 af det samlede fravær på arbejdsmarkedet skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. 

Kilde: Stressforeningen

Vi bliver ikke stresset, af at have travlt og vi behøver ikke at have travlt, for at blive stresset.

Ledige kan være stresset, mens dem med fuldt skema, kan være i balance.

Hvorfor er det interessant?…. 

Fordi din adfærd som leder har indflydelse på de faktorer der oftest fører til stress. Mange steder nævnes, uforudsigelighed, utryghed og ubalance mellem ansvar og indflydelse.

Vi er nødt til at komme tilbage til noget gammelt, noget grundlæggende. Hvis vi skal vende udviklingen og modsige WHO´s forudsigelse om, at stress vil være en af de største sygdomsfaktorer i 2020.

Vi kan ikke efterspørge robuste medarbejdere, fordi vores arbejdsmiljø er giftigt. Vi må kigge på den adfærd der fører til problemet.

Vi skal lære mere om menneskelig adfærd i almindelighed og om vores egen adfærd i særdeleshed. Der skal ikke noget nyt til…der er noget gammelt til.

Vi skal tale om menneskelig adfærd og transformation.

Oversat til….Hvordan vi handler som mennesker, tager ansvar for vores egen udvikling og hvordan vi integrerer nye færdigheder i vores samlede karakter.

Det kræver en ændring af vores adfærd, vores værdier og modet til, at arbejde der hvor problemerne er.

Det er hverken hurtigt eller nemt….. Men jeg ved det er ladsiggørligt og du kan bruge det resten af dit liv.

Har du givet op?

Har du givet op!!?

Det helt korte svar er NEJ!!

Det lidt længere svar er…NEJ, fordi…

Jeg har i mine 20 år i sundhedsvæsenet arbejdet for, at hjælpe mennesker fra det sted de er… til det sted de gerne vil være. Det gør jeg stadig. 

Jeg arbejder med mennesker der er i- eller skal i gang med komplekse processer.

Jeg har altid været meget optaget af processer, af analyser og af menneskelig adfærd. Det har givet mig muligheden for, at trække mig selv fri og komme videre, hver gang livet har budt på problemer.

Jeg har i mange år undersøgt hvilke faktorer der er vigtige, når vi som mennesker møder stor modstand i livet. Det kan være på jobbet eller i fritiden, det kan være i relationer eller alene. Det interessante er….hvad der skal til for, at vi kan trække os selv fri?

Jeg har talt med mange forskellige mennesker som mener, det er viljestyrke og opbakning fra de nærmeste personer i deres netværk. 

Hvorfor er der så stadig mange, som kæmper og ikke er nået hen, hvor de gerne vil være? 

Det næste svar, jeg får, er ….“Jeg er nok bare sådan …. når jeg sætter mig noget for… så gør jeg det bare”

Viljestyrke er, at ville noget og have styrken til, at gøre det, trods indre og ydre modstand…… 

Støtte fra de nærmeste er, at høre til, at få kærlighed og få modet til forandring, fordi nogle andre tror på, du kan noget.

Hvad er det så …”at være sådan”?

Jeg tror det  “at være sådan”….. er: 

At kunne udholde frustration og blive i en ubehagelig fase i processen 

At kunne opsøge ny viden og omsætte den til noget forståeligt og brugbart

At kunne kontrollere vores impulser og være ærlige når vi ikke kan 

At kunne bede om hjælp når vores egen viden eller evner ikke rækker 

At kunne være tålmodig og opgive håbet om en hurtig løsning- et hurtigt fix, 

At kunne se vores forfejlede forsøg, som et forsøg og prøve igen på en ny måde

At kunne være ærlig og fortælle den sande historie… 

Hvis vi kan lære disse enkle grundregler kan vi blive bedre til, at være i komplekse processer.

Hvis vi kan blive bedre til, at være i komplekse processer, kan vi udvikle os.

Hvis vi kan udvikle os, kan vi skabe et bedre liv for os selv og andre. 

Vi kan trække os fri af de problemer der dukker op.

Husk det enkle er tit, en koncentration af noget meget indviklet…. 

Det er ikke let…. det er ladsiggørligt.

Frygt

 

Frygt for
at blive afvist
at fejle
at blive til grin
at blive ensom

Alt summet op til… at være god nok.

Tilbage i tiden betød det døden hvis vi blev forladt af flokken. Det gør det ikke i dag, – ikke fysisk…. men psykisk dør vi, hvis vi bliver isoleret….. hvis vi bliver udstødt fra fællesskabet.

Derfor er det topprioritet for langt størstedelen at høre til,- at være en del af et fælleskab.

Men hvordan gør man det? hvad skal der til?
hvornår er det godt nok?

Reglerne i grupperne er sjældent tydelige. De variere meget og ændres ofte uden varsel.

Mit spørgsmål er…….
Hvis vi alle frygter afvisning, hvem laver så reglerne?

Vi lever i et samfund hvor langt størstedelen af vores valg er baseret på frygt.

Vi har opbygget en kultur hvor dem der skal hjælpe andre, har mere travlt med, at beskytte sig selv, mod dem der bestemmer.
Vi tager mere hensyn til uforståelige regler, uklare ordrer og upassende opførsel, end vi gør til dem vi er trænet til at hjælpe eller servicere.

Vi bruger mere tid på, at forklare og forsvare urimelig opførsel end vi gør på, at udføre det job vi er ansat til.

Vi opfinder nye motiver, undskyldninger og konsekvenser blot for at dække over det faktum….at vi ikke ved hvad der foregår.

Vi kan ændre vores grundlag for at træffe beslutninger…. hvis vi sætter kursen mod noget vi gerne vil opnå, – fremfor noget vi gerne vil væk fra….. Men det kræver mod….

Mod er ikke fravær af frygt, mod er, at være bange…. men at gøre det alligevel.

At Lytte

Hvad er det at lytte?

Nogle fortæller, at de er gode lyttere, men hvad mener de egentlig?

Jeg har prøvet at spørge dem.

Nogle fortæller, at de lytter til personen uden, at dømme eller have fordomme.

Nogle mener at lytte er, at være et åbent kar, personen kan hælde alle sine sorger og frustrationer i.

Nogle mener det er, at låne et øre til en der har brug for at læsse af.

Nogle mener det er, at give taletid uden at afbryde.

Professionelt er der begreber som aktiv lytning.  Det bliver nævnt i mange sammenhæng og fortolket på mange forskellige måder.

Ordbogen siger

  • Rette sin hørelse opmærksomt mod noget og forstå eller fortolke det 
  • I skjul eller hemmelighed forsøge at opfange andres samtale
  • Høre efter og rette sig efter, handle efter eller stole på det hørte

Jeg mener betegnelsen “at lytte” er så mange ting, at vi hurtigt kommer ud i en lang snak om hvad det egentlig betyder.

Vi benytter os af så mange forskellige evner og kompetencer når vi er i kontakt med et menneske vi gerne vil hjælpe.

Kan vi kalde det noget andet?

Måske skal vi ikke kalde det noget…. måske skal vi bare fortælle hvad vi vil opnå med det vi gør.

For mig er det vigtigt, at have et mål for samtalen. Mit mål er altid, at samle informationer nok til, at kunne hjælpe det menneske jeg sidder overfor.

Derfor vil jeg:

  • Opbygge en relation der er ærlig, tryg og forudsigelig
  • Indsamle informationer der som brikker i et puslespil skaber et billede
  • Høre hvad de selv mener er problemet og prøve at forstå det de forstår
  • Analysere udtalelser og dele dem i “omtanke og fastlåste overbevisninger”
  • Stille spørgsmål der bidrager til uddybning og efterforskning

 

 

 

Frustration

Kan du udholde frustration?

Jeg tror vi kan klare det meste hvis vi lærer hvordan vi bedst udholder at være frustreret.

Frustration opstå når vi ikke har evnerne eller den fornødne viden til at løse et problem.

At være i en problematisk situation er frustrerende…. At blive i den til der er fundet en ny vej – kræver mod, tålmodighed og evnen til at kontrollere sine impulser.

Vores tid er præget af hurtige løsninger der lover forandring, men tit oplever vi, at de blot slører det egentlige problem eller bedøver vores sanser.

Hurtige løsninger giver hurtige belønninger, men kortvarige ændringer.

Hvis vi ønsker varige forandringer og blivende resultater, så kræver det mod og viden.

De vigtigste ting i livet opbygges gennem komplekse processer.  Komplekse processer vil altid indeholde flere faser med frustration, så vi kan lige så godt lære det😊

Jeg siger ikke det er nemt – det er ladsiggørligt