Frygt

Alt summet op til… at være god nok.

Tilbage i tiden betød det døden hvis vi blev forladt af flokken. Det gør det ikke i dag, – ikke fysisk…. men psykisk dør vi, hvis vi bliver isoleret….. hvis vi bliver udstødt fra fællesskabet.

Derfor er det topprioritet for langt størstedelen at høre til,- at være en del af et fælleskab.

Men hvordan gør man det? hvad skal der til?
hvornår er det godt nok?

Reglerne i grupperne er sjældent tydelige. De variere meget og ændres ofte uden varsel.

Mit spørgsmål er…….
Hvis vi alle frygter afvisning, hvem laver så reglerne?

Vi lever i et samfund hvor langt størstedelen af vores valg er baseret på frygt.

Vi har opbygget en kultur hvor dem der skal hjælpe andre, har mere travlt med, at beskytte sig selv, mod dem der bestemmer.
Vi tager mere hensyn til uforståelige regler, uklare ordrer og upassende opførsel, end vi gør til dem vi er trænet til at hjælpe eller servicere.

Vi bruger mere tid på, at forklare og forsvare urimelig opførsel end vi gør på, at udføre det job vi er ansat til.

Vi opfinder nye motiver, undskyldninger og konsekvenser blot for at dække over det faktum….at vi ikke ved hvad der foregår.

Vi kan ændre vores grundlag for at træffe beslutninger…. hvis vi sætter kursen mod noget vi gerne vil opnå, – fremfor noget vi gerne vil væk fra….. Men det kræver mod….

Mod er ikke fravær af frygt, mod er, at være bange…. men at gøre det alligevel.