At sætte Mål er vigtigt     …….    Eller er det?

Der er skrevet store mængder af bøger og artikler, der er holdt tusindevis af foredrag, workshops og undervisningstimer, om målsætning.

Der er udviklet bunker af modeller, skabeloner og anvisninger til, at sætte de helt rigtige mål. De mål der skal gøre os bedre, hurtigere, tyndere, stærkere eller rigere.

Vi taler om kortsigtede- og langsigtede mål. Om dine og andres mål. Om målbare og ikke målbare mål. Om præcise og upræcise mål. Om de mål der motiverer og dem der ikke gør….. Og mange mange flere.

Er det vigtigt at sætte mål? Eller er retningen vigtigere end målet?

De rigtige mål er motiverende, men hvad er de rigtige mål? ….og er målet motiverende eller er mennesket motiveret?

Vi er ikke ens,vi motiveres ikke af det samme, vi har ikke den samme retning og vi har ikke den samme valuta.

Valuta i denne sammenhæng er ikke penge, men kan ses som den måde vi gerne vil afregnes på. Den måde vi belønner hinanden på. 

Det kan være anerkendelse, tjenester, gaver eller særlig privilegier.

En teenagers valuta er eksempelvis en helt anden end en 8 årigs. Min kan være en helt anden end min kollegas eller min søsters.

Hvis vi kigger på hvilken valuta der afregnes i når vi når et mål, bliver vi måske klogere på om vi har brug for mål eller retning… eller begge dele.

Lad os tage et eksempel.

Peter vil gerne kunne løbe 10 km. uden pauser.  

Han finder et godt program, nogle andre at følges med og han sætter nogle passende delmål.

Lad os antage, at det går godt og Peter når sine 10 kilometer, indenfor den tid der var afsat. Han fejrer sin succes og sætter et nyt mål…. Han vil løbe 20 kilometer uden pauser.

Belønningen fra Peters omgivelser er, at vi roser ham for at være sej, stædig, dygtig og en der gør det han sætter sig for. 

Herefter beslutter man på arbejdspladsen, at Peter kan stå for målsætningen på andre områder…. når nu han er så effektiv og tilsyneladende har styr på de mekanismer der gør, at man kan nå de mål man sætter sig.

Resultatet udebliver …. mange omkring Peter når alligevel ikke de mål, der bliver sat.

Konklusionen er: 

Vi ved Peters metode virker… det har han bevist ved sit eget eksempel….. altså er der noget i vejen med de personer der ikke kommer i mål.

En konklusion der bruges rigtig tit? Men det er ikke den rigtige konklusion? 

Jeg ved noget af løsningen ligger i analysen. Hvis vi kigger igennem alle lagene og ikke bare ser målet.

Eksempler på spørgsmål der adskiller lagene: Hvad fik Peter ud af at nå sit mål? …Udover at han nu kan løbe 10 km.

Hvorfor vil han løbe? 

Vil han tabe sig, komme i bedre form, være sundere, bevise noget, eller noget helt femte?

Når analysen er udført har vi svaret på de elementer der gjorde, at præcis Peter kom til at løbe 10 km. på præcis det tidspunkt i hans liv.

Det siger intet om hvordan Hanne , Mogens eller Lise kommer til at gennemføre et hvilken som helst andet mål.

Det eneste det siger er, hvordan Peter nåede sit mål om, at løbe 10 km….

Det siger Ikke hvordan, Peter kommer til at nå et andet mål, men analysen giver os kendskab til nogle af de elementer der fik Peter fra A til B. 

Den viden kan nu bruges til, at sætte en retning for Peter… en retning der kan bygges videre på hver gang Peter ønsker, at opnå noget nyt.

Jeg tror ikke på hurtige løsninger eller rigide standarder, når det kommer til udvikling af vores eksekveringsevne. Den skal udvikles i samarbejde med de mennesker, der skal udføre arbejdet. 

Når der er forskel på det, du vil, og det, du kan, hjælper jeg dig med at flytte dig hen til det, du vil. 

Det gør jeg, ved at give dig den viden og sparring, du har brug for i dit arbejde med at gennemføre nogle forandringer.

Analysen hjælper mig i mit samarbejde med dig. Den vil indgå næste gang du skal nå et nyt mål, gennemfører en forandring eller fastholde de tiltag, du allerede har opnået. 

Herefter vil vi have endnu flere data at arbejde med og det vil derfor på sigt blive meget nemmere, at udvikle den plan der skal få dig fra A til B.