JA når du mener JA – og NEJ når du mener NEJ.
Det lyder nemt eller gør det?
Langt de fleste mener det er vanvittigt svært ….
Jeg har selv taget mange kampe med “NEJ”
Det er absolut ikke nemt… slet ikke i starten
Gevinsten er dog enorm:
- Mere energi
- Færre bekymringer
- Mere tydelig
- Bedre opgaver
Det er svært at sætte grænsen lige der, hvor den skal være, fordi vi er så bange for, at såre andre mennesker.
Vi vil ikke være til besvær, men bare gerne passe ind i de grupper vi hører til.
Flere benspænd kan være:
- Når du er flasket op med, at andres behov er langt vigtigere end dine egne
- Når dit hjælper-gen trumfer dit behov for at passe på dig selv og din forretning
- Når du har lært, at du ikke må være egoistisk
- Når du møder kunder der vil købe et produkt du faktisk ikke sælger
- Når du er den eneste der ikke vil det samme som gruppen
- Når andre har en helt klar mening om hvad der er godt for dig
…. Fortsæt selv.
Nu er min liste længere end snotnæsen på en toårig i frostvejr
Så hvad gør vi?
Desværre er løsningen ikke let, og den er på ingen måde bare ET enkelt greb, fordi al udvikling kræver en indsats ud over det normale. Men selvfølgelig kan det lade sig gøre – hvis du gider – og har fået billedet af den toårige ud af hovedet.
Løsningen er at arbejde med problemet fra flere forskellige vinkler, her er nogle af dem.
- Faktatjek dine argumenter for, at du IKKE må sige NEJ
- Lav aftaler med dig selv og prioriter dem på førstepladsen
- Tal med en god ven, der er topsej til at få sagt NEJ
- Udvælg egnede relationer til dit FAKTAPANEL
Spøg f.eks. “ Vil det være rimeligt at sig nej til at hjælpe her eller deltage i festen der?”
Skal du i gang?
Selvfølgelig skal du det – på et tidspunkt – når det ikke er så hårdt og der er så mange andre problemer og hesten ikke er væltet og og og.
Du kan også bare starte nu…. der kommer alligevel ikke et bedre tidspunkt.
–> Skal du have hjælp – så tag gerne fat i mig!
Ellers ønskes du en rigtig god arbejdslyst.
KH Gitte
Kundeudtalelse:
“Noget af det, som virkelig har rykket hos mig under forløbet hos Gitte, er at have lært at sætte tydelige ‘grænser’ overfor mig selv for at passe bedre på mig selv.
Nu kan jeg aktivt sige NEJ TAK til:
- Netværk hvor jeg ikke længere passer ind i
- Kundehenvendelser, hvor jeg ikke mærker matchet på fx. mit fokus, min faglighed eller et menneskeligt match
- Nye relationer eller henvendelser, som er interesseret i at samarbejde – men hvor jeg ikke mærker gnisten
Alle de ‘nej tak’ jeg har sagt i længere tid har givet mig så mange fordele som f.eks.:
- Kunne være klar til at sige JA TAK til flere af de rigtige kunder
- Kunne navigere efter de rigtige netværk og business-relationer, som giver energi, gode oplevelser og sunde relationer.
Har det været nemt?
Har det været indsatsen værd?
Har jeg skulle lære at tro endnu mere på min mavefornemmelse?
Har jeg haft brug for støtte i processen?
NEJ – JA – JA & JA!!!”
Anne, soloselvstændig – Roskilde