Hvis du har mødt mindst 5 top irriterende personer, inden du når frem til jobbet…. så er det nok dig der er frustreret..!
Her får du den korte og den længere forklaring på en situation, der ender i en frustration – og hvad du skal gøre ved det.
Den helt korte forklaring:
Jeg har læst et andet sted at frustration er…
Når du har købt en ny boomerang og opdager, at du ikke kan slippe af med den gamle
Den lidt længere forklaring kommer her:
Frustrationen opstår når du ikke har den nødvendige viden eller evner til at løse en opgave, indfri et ønske eller gennemføre en forandring.
Frustration er en tilstand med mange blandede følelser.
Derfor er det meget svært ved at forklare andre, når du er midt i det.
Det er ikke én årsag eller én person, der er problemet.
Det er en følelse af utilfredshed, rådvildhed og skuffelse over at noget ikke bliver eller forløber som forventet.
Det er en fase i al udvikling og en uundgåelig tilstand for både mennesker og dyr.
Alligevel er frustration ikke genstand for den store opmærksomhed….
Hvorfor? …når det nu er en vigtig modstander i vores udvikling…
Mit bud er…..at størstedelen af os bare er virkelig dårlige til at håndtere frustration og ikke ønsker at skilte med det.
Konsekvensen er…
Det belaster dig selv og dine relationer uanset om du vender din frustration mod andre eller mod dig selv.
Andre vil opleve dig let antændelig og uforudsigelig.
Du skræmmer andre mennesker og påvirker deres arbejdsdag negativt.
Din frustration går tit ud over tilfældige personer…. med en forklaring om, at du finder dem super irriterende.
Eller du vender det mod dig selv:
jeg duer ikke
jeg kan ikke leve op til forventningerne
jeg er ikke stærk nok
Så hvad gør du?
NØGLEN til udvikling er at blive i det, udholde ubehaget og løse opgaven.
Det er absolut ikke nemt, men de 4 vigtige færdigheder kan hjælpe:
Mod… til at tåle ubehaget og tale om det med andre
Ærlighed…. Undgå bortforklaringer. Opsøg den viden og hjælp du mangler.
Vedholdenhed…. prøv igen og igen og igen
Tålmod….. det er en fase, der går over… på et tidspunkt
Når du kan udholde ubehag, kan du styre dine impulser og træffe velovervejede valg